Sådan køber du på Salla

Salla forbinder købere med sælgere af unikke håndlavede varer. Som køber kan du bruge Salla som enhver anden online butik: du finder den eller de varer du er interesseret i, ligger dem i kurven, tjekker ud, betaler med betalingskort og læner dig tilbage og venter på dine varer. Det er nemt og lige til.

Når du har afgivet en bestilling, så modtager sælgeren af varerne en besked om din ordre og afsender varen hurtigst muligt. Når varen er afsendt, hæves pengene på dit kort. Hvis du returnerer varen mod forventning, så fører vi pengene tilbage på samme kort.

Direkte handel med sælgerne

På Salla handler du direkte med producenterne af varerne. Det betyder at varerne sendes direkte af sælgerne og altså ikke fra et centralt lager. Derfor kan en ordre kun indeholde varer fra samme butik da der ellers vil skulle sendes varer fra flere sælgere og opkræves særskilte forsendelsesgebyrer. Hvis du ønsker at handle fra flere forskellige butikker, så skal du bare afgive én ordre per butik.

Kommunikation med sælger

Hvis du har spørgsmål til varerne, butikken eller din ordre kan du skrive privat direkte til sælgeren. Det gør du ved at gå til butikkens forside og vælge funktionen til at sende besked. Du skal være logget ind med en gratis profil for at sende beskeder til sælgere.

Flere spørgsmål?

Se vores FAQ – ofte stillede spørgsmål.
Copyright © 2017, Salla.dk - et CVR-registreret dansk firma, som forbinder kunder og producenter af håndlavede varer i hele landet. E-mail: [email protected], tlf.: 89887075 Læs mere.